Elektronik

Google lancerer ny Pixel tablet – Pixel Slate

Google Pixel Slate

Google har i New York netop lanceret en ny tablet – men ikke med Android i maven. I stedet er det Chrome OS, der er hjernen i den nye tablet.

Vidvinkel selfiekamera

I erkendelse af, at selfiekameraet formentlig vil blive brugt mere end det “almindelige” kamera på en stor enhed som Pixel Slate, har Google valgt at tilføje vidvinkel til selfiekameraet. På den måde er der mulighed for at have flere mennesker i billedet, så vennerne også kan snige sig med.

Automatiske opdateringer

Et af de største problemer med Android er, at systemet ofte ikke opdateres – det problem har sneget sig over på Chrome computere fra 3. parts producenter også. Men Googles egne enheder er stort set altid de første til at få opdateringer, og Pixel Slate får automatisk alle de nyeste opdateringer af Google Chrome OS – så snart de udgives.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fingeraftrykslæser i powerknappen

MERE OM SAMME EMNE:

Selv om powerknappen sidder ovenpå tabletten, er der indbygget en fingeraftrykslæser i den. Det ligner faktisk til forveksling den power/fingeraftrykslæser, Sony brugte i tidligere udgaver af deres topmobiler.

Kun i engelsktalende lande

Pixel Slate koster 599$ og vil kunne købes i USA, England og Canada. Med andre ord er det indtil videre kun engelsktalende lande, der får glæde af den nye tablet.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.