Teknologi

Messenger, Instagram og WhatsApp smelter sammen

Messenger

Står det til Mark Zuckerberg vil man snart kunne sende beskeder direkte fra Instagram til WhatsApp og omvendt. Facebook har nemlig planer om at lave en fælles besked-platform, der skal integreres i både Instagram, WhatsApp og Facebook Messenger. De vil fortsat bestå som tre separate apps, men beskeder vil kunne “rejse frit” mellem dem.

Arbejdet på at smelte besked-funktionerne sammen er allerede begyndt, og Facebook forventer, at det er gennemført i slutningen af året – eller senest i begyndelsen af 2020.

Når det sker, vil en Facebook-bruger kunne kommunikere direkte med personer, der kun har WhatsApp-konto. Det er lige nu umuligt, da hver af de tre apps afvikles på hver sin platform.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Delte data …

For Facebook er fordelene åbenlyse; der kan udvikles nye funktioner til alle tre apps på en gang, eksempelvis Stories. Og det bliver sandsynligvis nemmere for Facebook at dele data mellem de tre platforme, noget der kan bruges til målrettede annoncer.

MERE OM SAMME EMNE:

Tiltaget kommer i en tid, hvor Facebook i forvejen får høvl i mediemøllen for deres håndtering og brug af brugernes data. Tiltaget kan risikere at få myndigheder til at kigge nærmere på Facebooks datahåndtering.

I England har myndighederne i forvejen været i gang med at undersøge, hvordan data deles mellem WhatsApp og Facebook – og EU er heller ikke kendt for at se let på samkøring af brugernes data.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.