Mon ikke der sidder en ansat hos TV2 i Norge og frygter en fyreseddel – eller i hvert fald en seriøs reprimande – lige nu? I aftes kom tv-stationen nemlig til at vise en 30-sekunders reklame for den kommende Samsung Galaxy S10, som først lanceres ved et stort event i morgen, onsdag. Se reklamen ovenfor.
Jeg har svært ved at forestille mig, at Samsung og deres advokater vil se let på den smutter.
Det er nu ikke fordi reklamen afslører væsentligt nyt. Men den bekræfter mange af de rygter, der har været om telefonen. Nemlig Infinity-skærm, ultrasonisk fingeraftrykslæser, der er integreret i skærmen, 5 kameraer og trådløs opladning af andre enheder – deriblandt Samsungs egne Galaxy Buds-hovedtelefoner.
Artiklen fortsætter efter annoncen

