Elektronik

Bekræftet: Billigere Google Pixel 3a-telefoner er lige på trapperne

Google lagde ved et uheld en ny menu på hjemmesiden, der bekræfter rygterne om de nye billligere Pixel 3a og Pixel 3a XL-modeller.

Pixel 3a

Rygterne har svirret i månedsvis, men nu har Google selv afsløret, at de har nye, billigere Pixel-telefoner på bedding. Modellen hedder Pixel 3a og følges af en større udgave med navnet 3a XL. Det blev bekræftet, da Googles hjemmeside her til morgen blev opdateret med et nyt navigationsdesign, hvor Pixel 3a er listet. Nu er det bare et spørgsmål om tid, inden telefonen lanceres officielt.

De to nye modeller skal være billigere end Pixel-flagskibene, men mangler bestemt ikke hardware. Hvis rygterne taler sandt, vil Pixel 3a XL have en OLED-skærm på 6 tommer (1080 x 2160) mens den lidt mindre 3a ”blot” får en 5,6 tommer OLED-skærm (1080 x 2220).

Et påstået lækket billede af Google Pixel 3a.

MERE OM SAMME EMNE:

De har naturligvis den seneste Android-aftapning, 9 Pie, samt en Snapdragon 670 processor, 4GB RAM, 12-megapixel kamera og et 3.000mAh batteri. Begge vil have Active Edge-teknologien, der gør det muligt at betjene telefonen ved at klemme på den, Titan M-sikkerhedschip og 64GB lagerplads.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En ny menu på Google Store bekræfter planerne om 3a-telefonerne.

Google har siden fjernet den opdaterede menu, så telefonen ikke længere fremgår. Men mon ikke den ligger klar, så den kommer op igen, når Google har lanceret telefonen?

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.