Bang & Olufsen har lanceret Beoplay E8 Motion, der er en vand- og støvtæt udgave af deres komplet trådløse hovedtelefoner. Modellen leveres desuden med en håndfuld nye silikonepropper, der skal få hovedtelefonerne til at blive siddende i ørerne, selv når brugeren er fysisk aktiv under eksempelvis løb.
I vores anmeldelse af Beoplay E8 gav vi netop hovedtelefonerne topkarakter for lyden, men anbefalede at man fandt et andet sæt, hvis man ville bruge dem under sportsudøvning. E8 Motion er IP54-certificerede, så de skulle være sikret mod sved og regn.
Ligesom Beoplay E8 Version 2 har Motion-udgaven trådløs opladning via det medfølgende oplader-etui, der giver op til 16 timers spilletid. En indikator på etuiets forside viser status for opladning, mens tre indikatorer på bagsiden viser, hvor mange opladninger der er tilbage i etuiet. Etuiet er desuden udrustet med et USB-C stik til opladning med kabel.
Artiklen fortsætter efter annoncen


