Teknologi

Huaweis nye styresystem hedder HarmonyOS

Huawei har nu officielt annonceret sit nye operativsystem, HarmonyOS, der skal køre på alt fra smartphones til intelligente højttalere og IoT-enheder.

HarmonyOS

Huawei har officielt annonceret HarmonyOS, operativsystemet som ifølge rygterne er udviklet til at skulle kunne afløse Android-styresystemet. I Kina kommer styresystemet til at hedde HongmengOS. Ifølge firmaet vil det kunne bruges på alt fra smartphones til intelligente højttalere og Internet-of-Things-enheder som sensorer.

Huawei har aldrig lagt skjul på, at de arbejder på deres eget operativsystem, men de sidste måneders polemik med USA har startet rygter om, at styresystemet på kort sigt skal kunne erstatte Android i kinesernes mobiltelefoner.

Huawei annoncerede HarmonyOS under en udviklerkonference i Kina i dag – og har også annonceret nyheden på Twitter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

HarmonyOS bliver et open-source operativsystem, der vil kunne bruges meget bredt. Huaweis Richard Yu sagde under præsentationen, at HarmonyOS understøtter både smartphones, intelligente højttalere, computere, smartwatches, trådløse hovedtelefoner, biler og tablets. Det kan bruges på enheder med hukommelsesstørrelser på mellem få kilobyte til gigabyte.

Yu fortalte også, at platformen er kompatibel med en række apps, deriblandt HTML5, Linux og Android-apps. ”De vil alle kunne afvikles på vores platform i fremtiden,” sagde Yu og tilføjede, at ARK Compileren der bruges i HarmonyOS også understøter Java, Javascript og C++.

Huawei-chefen sagde også, at HarmonyOS på ethvert tidspunkt til kunne erstatte Android på kinesernes mobiltelefoner, men at de alligevel vil holde fast i Android:

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

”Hvis vi ikke kan bruge Android i fremtiden, kan vi øjeblikkeligt skifte til HarmonyOS”.

Det første produkt med HarrmonyOS bliver som forventet tv’et Honor Vision TV, der bliver lanceret i Kina den 10. august.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER