Telia og energi-koncernen EWII indgik i foråret en aftale om levering af fiberforbindelse til teleselskabets kunder i Trekantsområdet – Og nu er det også på den helt lavpraktiske side klar til at blive sendt på markedet, lyder det fra partnerskabet. Opgraderingen til fibernet fra de traditionelle DSL-forbindelser vil forbedre internetoplevelsen for Telias bredbåndskunder i Vejle, Kolding, Fredericia, Vejen og Middelfart. Både på hastigheden, stabiliteten og kapaciteten vil brugerne opleve en bedre kvalitet.
Boligejere, der allerede har en fiberboks i deres ejendom, kan typisk blive opgraderet fra DSL til en hurtig fiberforbindelse på under otte arbejdsdage. Men det er ikke sikkert, det er nødvendigt for forbrugeren selv at gøre noget aktivt; Telias eksisterende bredbåndskunder bliver automatisk opgraderet fra de nuværende DSL-forbindelser til fibernet.
Det arbejde er startet lige efter sommerferien og Telia forventer at det bliver afsluttet inden årets udgang, fortæller Telia i en pressemeddelelse.
Artiklen fortsætter efter annoncen

