Salget af elbiler i Danmark stiger fortsat en smule, selv om der endnu er langt til de tal, vi ser hos vores broderfolk i Norge. Således er antallet af solgte elbil steget i august måned, ja, salget er faktisk fordoblet i forhold til sidste år, melder De Danske Bilimportører.
I august måned er der solgt 340 elbiler, hvilket er næsten 98 procent flere end august 2018, hvor der blev solgt 172 elbiler. I de første otte måneder af 2019 er der blevet solgt 3.139 elbiler, hvor der i samme periode sidste år blev solgt 747 elbiler. Det svarer til en stigning på 327 procent.
Til sammenligning faldt antallet af solgte personbiler med knapt 10 procent i samme periode – fra 20.741 biler i august 2018 til 18.697 biler i 2019. Med til historien hører dog, at der i august sidste år blev solgt ekstra mange biler forud for strammere lovgivning, der trådte i kraft fra 1. september 2018.
Artiklen fortsætter efter annoncen

