Elektronik

Nu kommer Teslaen dig i møde

Elon Musk annoncerede, at Teslas Model S ville få mulighed for at “køre selv” tilbage i 2014, gjorde han en del ud af, at man for eksempel ville kunne tilkalde bilen, når man skulle bruge den. Men da opdateringen der gjorde bilen selvkørende dukkede op, var det uden tilkalde-funktionen – men det bliver der rettet op på i nyeste version, version 7.1 der nu bliver rullet ud til Teslaejere over hele verden.

Åbner selv garagedøren

Hvis du er helt forrest i udviklingen, så har du måske også en garageport, der er koblet op på netværket og fungerer via HomeLink. I så tilfælde kan du hoppe ud af bilen så tæt på huset som det nu er praktisk muligt – og så lade bilen selv køre ind i garagen. Er døren lukket, åbner og lukker bilen altså selv porten. Eneste problem er, at den ikke selv kan koble sig til laderen – det skulle dog også være på vej i løbet af nogle år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Parkerer selv

Ud over at kunne komme når du har brug for den, kan bilen også parkere selv på offentlige parkeringspladser. Dermed slipper du for at skulle krænge den ind på en plads med begrænset plads til siderne. (Her skal man dog nok huske på, at sidemanden formentlig ikke er selvkørende, så der skal jo stadig være plads til ham…)

MERE OM SAMME EMNE:

Opdateringen til Model S er tilgængelig nu.

 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.