Google Pay kom til Danmark i oktober sidste år, da Nordea og Jyske Bank inviterede det mobile betalingssystem indenfor. Men nu er yderligere 29 danske banker og pengeinstitutter kommet med i samarbejdet. Det er resultatet af en fælles indsats blandt medlemmerne af BOKIS-samarbejdet, der består af 57 større og mindre pengeinstitutter.
Ud over Google Pay, vil bankernes kunder også kunne betale via de mere perifære Garmin Pay og Fitbit Pay.
– Vi ser en stigende efterspørgsel og interesse for de nye betalingsformer, der ikke kræver, at man skal have tegnebog og betalingskort frem. Vi er derfor meget tilfredse med i dag at kunne tilbyde Google Pay til kunder med Android-telefoner, men også betaling med sportsure, der understøtter Garmin Pay og Fitbit Pay. Hermed udvider vi paletten af betalingsløsninger, så kunderne i højere grad kan vælge netop den løsning, der passer dem bedst”, siger Jan Kondrup, der er direktør i BOKIS, i en pressemeddelelse.
Artiklen fortsætter efter annoncen

