Hvis nettet går ned, skal danskerne ikke længere stå helt magtesløse ved kassen. Et nyt dansk betalingsberedskab gør det nu muligt at betale offline med både fysiske betalingskort og mobil-wallets som Apple Pay og Google Pay i de fleste landsdækkende dagligvarebutikker.
Det lyder måske som en teknisk detalje. Men for helt almindelige forbrugere er det i virkeligheden en ret stor nyhed: Du kan stadig købe mad, selv hvis internettet eller den normale kortinfrastruktur svigter.
Bag løsningen står Betalingsrådet, som nu melder, at beredskabet er på plads i størstedelen af de store dagligvarekæder. Og næste skridt er apotekerne.
Artiklen fortsætter efter annoncen

