Lige siden undertegnede så Star Wars i biografen som ti-årig, har jeg ønsket mig en robotven a la R2-D2. Nu lader det til, at jeg kan få mit ønske opfyldt. Og mere til.
Alpha 2 en 43 centimeter høj “familie-robot” med 20 bevægelige led, der styres af interne servomotorer, samt en “hjerne”, der gør den i stand til at foretage utallige hjælpsomme ting for alle familiemedlemmer. Den kan læse historier for børnene og den kan minde dig om kalenderaftaler. Den kan holde øje med hjemmet, når du er ude (den kan nemlig tilsluttes f.eks. intelligente lyskontakter og alarmer). Den kan forstå, hvad du siger, så du kan diktere mails og sms’er og få den til at sende dem. Den kan gengive voicemail telefonbeskeder. Det kan endda dyrke yoga!
MERE OM SAMME EMNE:
Hjernen i Alpha 2 er en Samsung Exynos 5 Hexa 5260-processor og styresystemet er Android. Men robotten kan betjenes og programmeres fra både Android og iOS-enheder og den er naturligvis på wifi-netværket. Eneste aber dabai er, at robotten i første omgang kun forstår og taler engelsk og mandarin.
Artiklen fortsætter efter annoncen

