Elektronik

Trump raser over Apple, mens Google støtter op

Rigmanden der vil være præsident, Donald Trump, har ikke meget til overs for Apples bekymringer for brugernes sikkerhed. I et interview med den amerikanske tv-kanal Fox rasede han i aftes over, at Apple nægter at indbygge en bagdør i iPhone-operativsystemet, så FBI kan få adgang til brugernes data.

Læs også: Apple går i krig mod den amerikanske regering

Helt specifikt ønsker FBI at få adgang til en iPhone, der har tilhørt en af de personer, der stod bag San Bernadino-massakren, hvor 14 mennesker blev dræbt i januar måned. Men Apple er modstræbende fordi, de mener, at løsningen vil gøre det teoretisk muligt for FBI derefter at tilgå data på samtlige iPhones i verden. Det er simplethen en anslag mod den personlige frihed, argumenter Apple-bossen Tim Cook i et åbent brev.

Artiklen fortsætter efter annoncen

“At tænke sig, at Apple ikke vil lade os få adgang til [skyttens] iPhone? Hvem tror de, at de er? Vi bliver nødt til at åbne den op,” sagde Trump. Trumps holdning er måske ikke overraskende, men det faktum, at han nævner Apple ved navn kan lægge yderligere pres på Tim Cook i sagen.

Derimod har en anden væsentlig spiller, nemlig Google, givet Apple sin støtte. I en række tweets skriver Google topchefen, Sundar Pichai, at Google naturligvis giver lovens håndhævere adgang til data, baseret på valide retskendelser. Men at det er helt anderledes at kræve, at virksomheder gør det muligt at hacke kundernes udstyr og data. Han kalder det en “bekymrende præcedens” og byder den overordnede diskussion velkommen. Se hans tweets herunder. Hvad mener du? Deltag i afstemningen nedenfor.

— Sundar Pichai (@sundarpichai) February 17, 2016

Artiklen fortsætter efter annoncen

— Sundar Pichai (@sundarpichai) February 17, 2016


[interaction id=”56c5a385b6c51fb652e90935″]

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER: