Elektronik

Bloomberg: iPhone SE2 kommer til marts

Nyhedstjenesten Bloomberg mener at vide, at den rygtede billige iPhone SE2 går i produktion i næste måned og lanceres allerede til marts.

iPhone SE2

Rygterne har svirret længe, men nu mener nyhedstjenesten Bloomberg at kunne bekræfte, at iPhone SE2 går i produktion i februar og vil blive lanceret i marts måned. Nyhedstjenesten har talt med anonyme personer, der “ved noget om sagen”, som det hedder.

Bloomberg fortæller videre, at den vil blive stort set identisk med iPhone 8 fra 2017 og være udrustet med en 4,7 tommer stor skærm. Den vil have TouchID indbygget i Hjem-knappen og vil have samme processor som Apples nuværende flagskib, iPhone 11 – altså Apples A13 Bionic-chip. Den nye telefon vil dog ikke have Face ID. Vi har samlet alle rygterne om iPhone SE2 i en artikel, som kan læses her.

MERE OM SAMME EMNE:

Tidligere har den (ret troværdige) analytiker Ming-Chi Kuo hævdet, at iPhone SE2 vil blive sat til salg for 399 dollars, hvilket er 50 dollars billigere end den nuværende iPhone 8 der har en startpris på 449 dollars (4.199 kroner i Danmark).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kuo fortæller videre, at den nye billigere iPhone primært er rettet mod ejere af iPhone 6-modellerne, der ikke kan opdateres til iOS 13. Med iOS 13 kan Apple sælge tjenester som Apple TV+ og Apple Arcade til brugerne – det kan ikke lade sig gøre på tidligere iOS-udgaver.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.