Elektronik

HP-mobil med B&O-lyd

Microsoft har fået en ny partner, der bygget Windows-mobiler. HP har, i forbindelse med Mobile World Congress, meldt sig ind i mobilkampen igen, med en Windows 10-baseret phablet. HP Elite X3 er udrustet med en Snapdragon 820-processor, der gør mobilen til den kraftigste Windows 10-enhed på markedet i dag; en god nyhed for dem, der ved hjælp af Windows Continuum-funktionen, vil bruge X3 som ekstra computer.

2016_0223_hpdock

Til formålet lancerer HP også sin egen udgave af Microsoft Display Dock – i HPs udgave hedder den HP Desk Dock (billede ovenfor, red.) – der forbinder mobilen med skærm, mus, tastatur, netværk m.m. Docken vil blive solgt som ekstraudstyr. HP lancerer ligeledes Mobile Extender, der er en “tom” notebook-skal som telefonen kan drive.

Artiklen fortsætter efter annoncen

HP ankommer med stil, for Elite X3 har mildest talt imponerende specifikationer. Ud over 2,15 Ghz processoren byder den på en 5,9 tommer stor AMOLED-skærm med en opløsning på 2560 x 1440 pixels, 4 gigabyte RAM, 64 gigabyte lagerplads og et 16 megapixel kamera (plus 8 megapixel på fronten, red.). Den har både iris- og fingeraftryksscanner, plads til to SIM-kort og et voldsomt batteri på 4150 mAh. Batteriet kan lynoplades via USB-C stikket ved hjælp af Quick Charge 3.0-teknologien – og så er der i øvrigt trådløs opladning som en ekstra bonus.

Læg dertil et lydmodul, der er leveret af danske B&O. Der er på alle måder tale om et flagskib.

Desværre må vi vente med at få en pris på herligheden, der efter planen rammer danske butikker i løbet af juni måned. Prisen vil, ifølge HP, blive offentliggjort tættere på lanceringen.

MERE OM SAMME EMNE:

I slutningen af 1990’erne og starten af årtusindet dominerede HP markedet for såkaldte PDA’er med sin Windows-baserede IPaq-serie. Det er første gang siden da at HP har leget med Windows på mobile enheder – de forsøgte sig tidligere med et par Android-baserede smartphones.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.