MobilePay vil nu også være et alternativ til Nets Betalingsservice, skriver Børsen. Løsningen vil være markant billigere end den pris, som Betalingsservice opkræver i dag, loves det. MobilePay vil opkræve mellem en krone og 2,75 kroner per overførsel, mens standardprisen hos Nets er på 4,25 kroner per overførsel.
Det kan lade sig gøre, skriver avisen, fordi pengene til betalingsløsningen bliver opkrævet direkte fra kontoen frem for kreditkortet. Den lille ændring kan, ifølge MobilePay, reducere prisen med op til 80 procent.
– Jeg er ret sikker på, at vi kommer til at tage kunder fra Betalingsservice med vores nye løsning, siger Torben Gamst, der er direktør for Mobilepay i Danmark, til Børsen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

