Sony har igen dryppet lidt godbidder om PlayStation 5 konsollen. I et blogindlæg har firmat nu præsenteret den controller, vi vil bruge, når konsollen kommer. Den hedder DualSense og den er udstyret med en række forbedringer, der skal få os til at fordybe os mere i spillene, fortæller Sony.
Den største tekniske forskel fra den nuværende DualShock-controller kommer i form af en komplet gentænkt udgave af ”haptisk feedback”. Sonys Hideaki Nishino går ikke i detaljer om, hvordan rumble-funktionen i DualSense helt præcis vil afvige fra DualShock 4, men en mere finjusteret haptisk feedback skal give ”en ny følelse af fordybelse hos spillerne”.
Nishino nævner kun en enkelt specifik DualSense-funktion, der får den til at adskille sig fra andre gamepads; nemlig adaptiv rumle-feedback. I en vag beskrivelse fortæller han, hvordan man ved at trykke på L2 og R2-knapperne ”virkelig kan føle spændingen i handlingerne, som når man spænder buen for at skyde en pil”.
Artiklen fortsætter efter annoncen



