Elbiler

Volkswagen-boss: Tesla giver mig hovedpine

VW-bossen Herbert Diess indrømmer i en intern mail, at Tesla er markant foran, når det handler om software og selvkørende egenskaber.

Herbert Diess Volkswagen
Herbert Diess i Volkswagen ID.3 (foto: Volkswagen)

Topchefen fra Volkswagen, Herbert Diess, følger nu efter både Volvo, japanske ingeniører og andre konkurrenter og indrømmer, at Tesla har et betydeligt forspring, når det kommer til både software og selvkørende funktioner.  

Det tyske magasin Automobilwoche har fået fingrene i intern mailkommunikation, hvor Vokswagen-bossen taler om software og indrømmer, at Tesla er langt foran både VW og ”enhver anden bilproducent”. I mailen skriver Diess også, at Tesla giver ham ”hovedpine”.

Han skriver, at kunderne lader til at elske Teslas dybe softwareintegration, der rummer funktioner der blandt andet kan kontrollere køretøjet og opbygge brugeroplevelsen omkring skærmen i bilen via mobiltelefonen. Men det, der virkelig giver Herbert Diess hovedpine, er Teslas brug af softwaren i deres Autopilot-program:

Artiklen fortsætter efter annoncen

”Det, der bekymrer mig mest, er kapaciteterne i hjælpesystemerne. 500.000 Teslaer fungerer som et neuralt netværk, der kontinuerligt indsamler data og giver kunden nye køreoplevelser hver anden uge. Ingen andre bilfabrikanter kan gøre det i dag,” skriver Diess ifølge Autmobilwoche.

Herbert Diess refererer til det faktum, at Tesla ikke er afhængige af data fra testflåder eller simulationer. I stedet samler Tesla data fra sensorerne på de biler, der kører rundt på gader og veje, for at forbedre bilernes driverassist-funktioner.

MERE OM SAMME EMNE:

For at forsøge at indhente Teslas førerposition, har Diess planer om at sammensætte en ny softwareorganisation, der skal ”implementere planen  om at indhente Tesla”. 

Volkswagen har allerede bygget adskillige interessante softwarefunktioner ind i den kommende Volkswagen ID.3, men den tyske bilproducent har angiveligt ”massive” softwareproblemer med den nye elbil.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.