Volkswagen kan blive nødsaget til at sende en nedtonet udgave af ID.3 på gaden, som følge af de fortsatte softwareproblemer, der plager elbilen. En talsmand fra Wolfsburg-firmaet bekræfter nu overfor tyske medier, at bilerne sendes på markedet uden ”en eller flere planlagte funktioner”, der senere vil blive leveret via opdatering. ”Tingene går ikke godt,” siger talsmanden, ifølge avisen Süddeutche Zeitung.
Unavngivne insidere i virksomheden siger dog til avisen, at det er en underdrivelse. Bilen er langt fra klar til markedet. VW-CEO Herbert Diess har lovet, at Volkswagen ID.3 kommer til august, og det skal den nok, men det bliver i få eksemplarer, der er blevet gjort klar manuelt – det har intet at gøre med serieproduktion, siger kilderne ifølge avisen.
Som vi tidligere har fortalt, er det bilens softwarearkitektur og operativsystem, der er problemet. I slutningen af februar fortalte VW-insidere tyske medier, at den grundlæggende softwarearkitektur var blevet udviklet “for hurtigt” med det resultat, at mange dele af systemet ikke samarbejdede effektivt.
Artiklen fortsætter efter annoncen

