De 5 mest tåbelige funktioner i nye biler

Moderne biler bugner af teknologi og nye funktioner – men ikke alt gør kørslen bedre. Tværtimod.

Bilernes kabiner har aldrig været mere futuristiske. Store skærme, blanke overflader og utraditionelle betjeningsløsninger lover innovation og premiumfornemmelse. Men i praksis ender mange af de nye funktioner med at gøre hverdagen bag rattet mere besværlig – og i nogle tilfælde direkte irriterende.

Ifølge Autoblog-journalisten Amos Kwon, der har over ti års erfaring i bilbranchen, er problemet ikke teknologi i sig selv. Det er, når design, minimalisme og marketing får forrang frem for, hvordan bilen faktisk bruges i dagligdagen.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

Her er de fem funktioner, som han – og mange bilister – helst ville være foruden.

1. Instrumentpanelet, der forsvinder

Det klassiske instrumentpanel foran føreren har i årtier været bilens naturlige informationscentrum. Alligevel vælger flere producenter at fjerne det helt – eller reducere det til små symboler – og flytte hastighed, advarsler og rækkevidde over på en centralt placeret skærm.

2026 0102 porsche headsup
Head-up-display i en Porsche Macan (foto: Porsche).

Problemet er simpelt: Øjnene skal længere væk fra vejen. Ikke alle biler har head-up-display, og selv når de har, er det langt fra alle førere, der bryder sig om løsningen. Samtidig mister føreren den intuitive placering af de vigtigste informationer. En digital eller analog løsning er underordnet. Det afgørende er, at informationerne er tydelige, konsekvente og placeret dér, hvor blikket naturligt falder.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

2. Touchknapper i stedet for fysiske knapper

Berøringsfølsomme flader til volumen, temperatur og blæserhastighed ser elegante ud i brochuren. I virkeligheden er de upraktiske – især i vinterhalvåret med kolde fingre eller handsker.

Fysiske knapper kan betjenes på rygraden. Touchknpper kræver, at du kigger, justerer, kigger igen og ofte retter til. Det skaber mere distraktion, ikke mindre. Minimalistisk design ender her som en direkte forringelse af brugeroplevelsen.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

3. Pianolak overalt

Den sorte, højglanspolerede plast – også kendt som pianolak – er blevet fast inventar i mange nye biler. Den signalerer luksus på pressebilleder, men i daglig brug er den et mareridt. Fingeraftryk, støv og mikroridser dukker op næsten med det samme. Efter få uger ser overfladen slidt ud, og efter et år ligner den alt andet end premium. Ofte er materialet en billig genvej til “eksklusivitet”, selv om matte og strukturerede flader både holder længere og føles mere påkostede.

4. Vigtige funktioner gemmes dybt i menuer

Trykfølsomme skærme er ikke problemet i sig selv. Problemet opstår, når alt skal styres via skærmen. Klimaanlæg, sædevarme, ratvarme – og i nogle tilfælde selv handskerummet – er flyttet ind i menuer.

Det går ud over både sikkerhed og brugervenlighed. En fysisk knap kan findes uden at tage øjnene fra vejen. En skærm kræver opmærksomhed. Og når softwareopdateringer flytter rundt på funktionerne, kan noget, der var let i går, være besværligt i dag. Hvis systemet samtidig hakker eller genstarter, forsvinder adgangen til helt basale funktioner.

ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN

 

5. Mærkelige og upraktiske gearvælgere

Gearvælgere er blevet et designeksperiment: drejeknapper, trykknapper, små vippekontakter og løsninger placeret langt væk fra hånden. Men gearskift er en handling, der sker ofte – og nogle gange under pres.

En god gearvælger skal være intuitiv, entydig og svær at bruge forkert. Når løsningen primært er anderledes for at skille sig ud, skaber det usikkerhed. Og usikkerhed bag rattet fører til fejl. En enkel tommelfingerregel afslører hurtigt, om designet fungerer: Kan du lave en trepunktsvending uden at kigge på gearvælgeren? Hvis ikke, er den dårligt designet.

Godt design skal gøre hverdagen lettere

Det mest frustrerende er, at ingen af problemerne er svære at løse. Det handler ikke om at bremse teknologisk udvikling, men om at huske, hvad et bilinteriør er til for: at understøtte fokus, mindske mental belastning og gøre hverdagens manøvrer enkle.

 

De bedste kabiner fremover bliver ikke dem med flest skærme eller mest opsigtsvækkende løsninger. Det bliver dem, der fungerer – også på en mørk vintermorgen, midt i myldretidstrafikken. For som Amos Kwon tørt konstatererBilinteriører er ikke smartphones.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.