Smarthome

Samsung bag falske vinduer med kunstigt sollys

En mørk kælder? Et beskyttelsesrum? Samsung har den perfekte løsning i form af et falsk vindue med kunstigt sollys.

Samsung SunnyFive
Samsung SunnyFive (foto: Samsung)

I kældrene hos Samsung rodes der med mange forskellige interessante projekter. En af de start-ups, der har fået opbakning fra Samsungs såkaldte C-Labs er SunnyFive, der står bag et kunstigt vindue – SunnySide –der angiveligt giver alle de samme fordele som naturligt sollys.

Vinduet udsender et lys med et samme spektrum som naturligt lys og kan programmeres til at følge det udendørs lys; vinklen på lyset vil skifte i løbet af dagen og kan endda garneres med forskellige ”lys-scenarier” såsom solopgang, solnedgang, morgengry og tusmørke. Via en medfølgende app kan brugeren indstille farvetemperaturen og lysstyrken.

Ifølge Samsung vil vinduet hjælpe brugerne med at ”generere D-vitamin mens de opholder sin indendørs eller i rum med dårlig belysning uden at skulle bekymre sig om hverken aldring af huden eller solskoldninger”. Vinduet kan, naturligvis, integreres med smarthome-systemet Samsung SmartThings – læs vores anmeldelse her.

Artiklen fortsætter efter annoncen

SunnyFive er stadig på udviklingsstadiet, så Samsung giver hverken en pris eller en estimeret butiksdato på vinduet. En tidlig udgave af vinduet blev vist frem på årets CES i januar, men dengang hed det SunnySide. Her er en video, der viser vinduet:

https://youtu.be/TYA-u_NqhWQ

MERE OM SAMME EMNE:

På CES blev der også vist et andet C-Labs projekt frem, nemlig bolden Ballie, der i bund og grund er en rullende robot med indbygget kamera og adgang til hjemmets intelligente enheder.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.