Elektronik

Så knækkede kurven for Apple

Apple

Så kom dagen, alle havde ventet på. Efter 13 år med konstant vækst måtte æblechefen Tim Cook i aftes præsentere det første kvartalsregnskab i 51 kvartaler med et fald i omsætningen. Den væsentligste årsag? Faldende iPhone-salg …

Det er kvartalet mellem januar og april, der har været skuffende. Der er godt nok blevet solgt voldsomme 51 millioner iPhones, men det er alligevel markant mindre end samme periode sidste år, hvor der blev solgt 61 millioner eksemplarer. Det er et fald på 16 procent på årsbasis. Samtidig fortsætter nedgangen for iPad’en, hvor Apple har tabt 19 procent af salget inden for det seneste år.

Selv om andre områder er i vækst – antallet af solgte Mac-computere er steget en smule og det samme er “services” der dækker over bl.a. iTunes-salg og Apple Pay – er Apple stadig alt for afhængige af indtægten fra iPhone, der står for mere end 60 procent af indtægterne hos Apple.

Artiklen fortsætter efter annoncen

“Apple er simpelthen blevet et offer for sin egen succes. De har solgt så mange produkter, at de er blevet så store, at det, som det handler om nu, det er, hvor mange af de mennesker, der allerede har en iPhone, som er villige til at opgradere,” siger investeringsøkonom fra Nordnet Per Hansen til Reuters.

Helt galt ser det dog ikke ud for Apple. Trods faldet i omsætning tjener firmaet stadig mere end Google, Intel, Microsoft og Facebook – tilsammen!

MERE OM SAMME EMNE:

Herunder salgstallene fra kvartalsregnskabet:

q2

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER: