En lakridspibe skabte mandag stridigheder mellem Danmarks Radio og Google. Google mener nemlig ikke, at den lakridspibe, som Kristian Gintberg sutter på i ’Ramasjang Mysteriet’ er passende for børn under 13 år – og de valgte derfor at fjerne DRs Ramasjang app fra Google Play-butikken.
Det skriver Politiken, der har læst en mail til DR, hvori Googles Play Team forklarer hvorfor Ramasjang blev fjernet. Piben vurderes af Google til at være en opfordring til børn om at ryge.
”App’en indeholder skildringer af tobak, piber og farlige aktiviteter, der ikke er passende for børn, som er under 13,” står der blandt andet i mailen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

