Underholdning

Minister raser over DRTV – kan ikke finde Bamse og Kylling

Kulturminister kræver redegørelse fra DRTV efter tekniske problemer med streamingtjenesten skaber frustration.

VPN
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (foto: Steen Brogaard / iNPUT)

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har fået nok af tekniske problemer på DR’s streamingtjeneste, DRTV. På et samråd i Folketinget tirsdag udtrykte han sin frustration over, at tjenesten gang på gang fejler, når han forsøger at finde “Bamse og Kylling” til sit lille barn. Det skriver DR Nyheder.

følge ministeren har han oplevet at skulle logge ind tre-fire gange uden held, hvilket har skabt problemer hjemme hos familien.

– Det giver en del furore hjemme på barselsgangen, og jeg forestiller mig, at andre danskere står i samme situation, sagde Jakob Engel-Schmidt til DR Nyheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han har derfor bedt DR om en redegørelse, hvor de skal forklare, hvorfor login er blevet obligatorisk, og hvad der ligger bag de gentagne tekniske fejl. Han tilføjede, at det sjældent er et problem med tjenester som Netflix eller HBO.

Ministeren understregede på samrådet, at DR ifølge public service-kontrakten er forpligtet til at levere et attraktivt og tilgængeligt streamingtilbud. Han anerkendte, at login-kravet kan give mening for at personalisere brugeroplevelsen, men kritiserede implementeringen:

– Det er ikke i orden at indføre et nyt login-system uden at sikre, at teknikken virker. Danskerne skal kunne bruge DR’s digitale tilbud uden problemer.

DR’s direktør for strategi og brugere, Lasse Bastkjær Jensen, svarede på kritikken i en skriftlig udtalelse. Han påpegede, at de største tekniske problemer er blevet løst, og at oppetiden på DRTV nu nærmer sig 100 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

DR måtte tidligere på året udskyde kravet om login på grund af tekniske vanskeligheder, men mange brugere oplever stadig problemer, især på Samsung- og LG-fjernsyn samt Android-enheder. På DR’s driftsstatus-side fremgår det, at der arbejdes på at løse fejlene.


Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.