Vi har tidligere anmeldt Glue Lock – en svensk smart lås, der var en af de bedste vi har testet (se også vores video om Glue Lock her). Nu er firmaet klar med en ny lås til din hoveddør. Det er 3. generation af den intelligente lås.
Længere batterilevetid og bedre wifi
Glue Lock V3 har forbedret en del i forhold til tidligere versioner – blandt andet hævder de, at batterilevetiden er blevet væsentlig længere end tidligere. Samtidig skulle rækkevidden på wifi til hubben også være blevet betydeligt bedre med den nye lås. Den har også fået sensorer, så den ved hvornår døren er blevet åbnet eller lukket – og kan endda “se”, om døren er lukket rigtigt.
Del nøgler med familie, venner – og VVS’eren
Den måske mest interessante funktion i en smartlås er, at du kan uddele nøgler til eksempelvis familie og venner – på den måde kan du lukke dem ind, selv om du ikke er hjemme. Du kan også give en midlertidig nøgle til eksempelvis en elektriker eller VVS’er – og i Sverige har Glue samarbejder med forskellige dagligvareleverandører, hvis bude kan placere dine varer i køleskabet – også selv om du ikke er hjemme til at tage imod. Alt bliver optaget på video, så du kan ifølge Glue være ganske tryg ved den type leverancer.
Artiklen fortsætter efter annoncen

