Elektronik

Tusindårsfalken – nu som drone

Star Wars

Selv om vejret pt ikke fordrer tanker om julen, så ved vi godt, hvad der skal på ønskesedlen i år. Dette er nemlig din heldige dag, hvis du går rundt med en drøm om at flyve Tusindårsfalken. Eller en X-wing. Eller en Speeder Bike. Eller Darth Vaders TIE-fighter. Amerikanske Propel har fået Disneys velsignelse til at lave officielle Star Wars-droner og de rammer butikkerne til efteråret.

Propel viste de fire quadrokoptere frem på Star Wars Celebration Europe 2016 i London for fire dage siden – og de er ganske imponerende. Dronerne kan flyve med en hastighed på 40 kilometer i timen – Tusindårsfalken dog 50 km/t. Man kan desuden lave tricks, såsom loops og rul, ved hjælp af en speciel knap på fjernbetjeningen. Tjek videoen ovenfor.

Udstyret med laserkanoner

MERE OM SAMME EMNE:

Propel har også udstyret de fire modeller med en form for laser-våben, så op til 24 droner kan flyve rundt og kæmpe mod hinanden. Propellerne er placeret nedenunder modellerne og er fremstillet i næsten gennemsigtig plastik, så de ser livagtige ud, når de fræser rundt og laver dogfights.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dronerne kommer til at koste mellem 200 og 300 dollars – 1.300 til 2.000 kroner – alt efter model og kan forudbestilles nu via Propels hjemmeside.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER: