Teknologi

Nu kan du streame Spotify direkte fra Apple Watch

Nu behøver du ikke din mobiltelefon for at lytte til musik fra Spotify. Musiktjenesten har åbnet for streaming direkte fra Apple Watch.

Spotify

To år efter at Spotify første gang kom som app til Apple Watch, er det nu langt om længe blevet muligt at streame musik direkte fra uret uden at skulle køre det omkring en mobiltelefon. Funktionen er stadig i beta, men er blevet åbnet hos undertegnede – og dermed sandsynligvis også andre danskere.

Det er en funktion, der har været ventet med længsel. Ikke mindst blandt dem, der gerne vil høre musik under løbeturen uden at skulle slæbe en telefon med sig. Hidtil har Spotify app’en primært fungeret som en form for fjernbetjening for afspilning via mobiltelefonen.

Streaming på Apple Watch har været undervejs længe og er blevet testet live siden september måned blandt udvalgte brugere. Har man parret et sæt Bluetooth-hovedtelefoner – eksempelvis AirPods – til sit Apple Watch, kan man nu bede uret om at streame lyden direkte til dem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil man bruge funktionen uden for hjemmet, kræver det naturligvis at Apple Watch har forbindelse til internet – typisk via et eSIM-kort.

Skærmbilleder fra Spotify på Apple Watch.

MERE OM SAMME EMNE:

Skærmbillederne herover viser, hvordan man på afspilningskærmen (i midten) kan trykke på Apple Watch-ikonet, hvorefter man kan vælge hvilken enhed, der skal afspille. Vælger man Apple Watch- beta-funktionen (til venstre) bliver man præsenteret for en menu, hvor man skal vælge hvor lyden skal afspilles (højre).

Der er ikke nogen dato på hvornår Spotify afslutter beta-perioden, men i betragtning af, at den nu lader til at blive bredt ud til et større publikum kan der ikke gå lang tid.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.