Apple har afholdt hele tre produktlanceringer inden for de seneste to måneder, men der er åbenbart mere i vente. Den normalt meget troværdige lækker L0vetodream hævder nemlig, at Apple planlægger en ‘jule overraskelse’.
I vanlig stil er rygtet udsendt i en kryptisk besked på Twitter: “Du får en jule overraskelse fra Apple (PS: Vinter eksklusiv, god til vinteren)”. Var det ikke fordi det var Apple, kunne man næsten tro, det var en tophue.
To af de mest vedholdende produkt-rygter, der endnu ikke har materialiseret sig, er overear-hovedtelefonerne AirPods Studio og Tile-konkurrenten Apple AirTag. Der er fundet hints til begge produkter i den seneste beta-udgave af iOS 14.3, der blev frigivet forleden.
Artiklen fortsætter efter annoncen


