Elbiler

2020 blev grønt vendepunkt for bilsalget

Salget af grønne(re) opladelige biler blev mere end tredoblet i 2020. Her er de mest poplære elbiler og plugin-hybrider i Danmark.

elbiler

I december måned blev der solgt flere elbiler på en måned end nogensinde før herhjemme. Det kronede et generet godt år for både elbiler og plugin-hybrider. Et år, som De Danske Bilimportører kalder for det grønne vendepunkt for bilsalget:

– 2020 blev året, hvor danskerne for alvor begyndte at tage den opladelige teknologi til sig. Salg af grønne opladelige biler steg markant, og vi forventer at bilsalget i 2021 vil fortsætte på den grønne bølge, siger Mads Rørvig, administrerende direktør for De Danske Bilimportører.

Alene i december måned blev der indregistreret knapt 4.000 elbiler – her var de 1.462 Tesla Model 3.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Det høje personbilsalg i december skal ses i lyset af, at mange forbrugere givetvis har ventet på vished om det nye afgiftssystem. Den vished fik forbrugerne og branchen endelig i starten af december, og det afspejlede sig også i bilsalget, siger Mads Rørvig.

Afgiftsændringen med virkning fra 18. december 2020 behandles stadig i Folketinget, og forventes vedtaget endeligt i det nye år. 

(Kilde: De Danske Bilimportører).

Som det ses i salgsudviklingen herover slog december ale rekorder. Men elbilerne var generelt godt kørende i 2020, hvor der blev indregistreret 14.234 nye elbiler. Det er en stigning på 157,7 procent i forhold til året før.

Ikke overraskende er Tesla Model 3 stadig danskernes darling, men Volkswagen er kommet rigtig godt med. De første ID.3’ere kom først til landet i slutningen af september, men blev alligevel årets næstmest solgte elbil. I december alene kørte der 703 nye ID.3’ere ud fra forhandlerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Top 10 elbiler 2020

#ModelSolgte
1Tesla Model 34.279
2Volkswagen ID.31.722
3Hyundai Kona1.161
4Kia Niro834
5Renault Zoe704
6Volkswagen Golf625
7Nissan Leaf566
8Audi e-tron493
9Volkswagen e-Up369
10Porsche Taycan327
(Kilde: De Danske Bilimportører)

Også plug-in hybriderne fortsatte det gode momentum i december måned. Med 3.503 nye plugin’er blev salgsrekorden fra juli måned allerede overgået. I forhold til december 2019, som bød på 262 plug-in’er, var plug-in-salget i den forgangne måned over 13 gange så højt.

Set over hele året 2020 er Danmark blevet 18.248 nye plugin’er rigere. I 2019 stod der 3.885 på bundlinjen – altså, bød 2020 på en stigning på 369,7 procent.  

Top 10 plugin-hybrider:

#ModelSolgte
1Ford Kuga4.916
2Mitsubishi Outlander1.386
3Kia Ceed1.154
4Peugeot 30081.111
5Kia Niro946
6Volkswagen Passat719
7Kia Xceed690
8Volkswagen Golf681
9Renault Captur586
10Volvo XC40496
(KIlde: De Danske Bilimportører)

Salget af opladelige biler udgjorde 32,3 procent af det samlede personbilsalg i den forgangne måned. Til sammenligning var andelen af el- og plugin-hybridbiler henholdsvis 5,9 og 1,7 procent i december 2019.

MERE OM SAMME EMNE:

Set over hele 2020 var 16,2 procent af de nye personbiler enten en elbil (7,2 procent) eller en plugin-hybrid (9,2 procent).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Du læser iNPUT – magasinet om teknologi. Husk at tjekke vores hjemmeside, for at læse de seneste nyheder, følg os på Facebook og tjek de seneste videoer på vores YouTube-kanal.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.