Augmented reality er en af de teknologier, der trods store forventninger stadig mangler at indfri. Samtlige store tech-virksomheder arbejder med teknologien – og senest er Facebook Reality Labs, FRL, kommet med et bud på, hvad augmented reality kan bruges til. Selskabet pønser på at lave en armbåndsbaseret controller, der vil kunne læse signaler direkte fra rygmarven.
Armbåndet kan bruges til at betjene de AR-briller, som Facebook har arbejdet på i årevis – og som Mark Zuckerberg sidste år hævdede allerede kunne komme på markedet i år. Denne uge udgav Facebook en ny video, der viser en prototype af den håndledsbårne enhed. Det er klodset og har en lille skærm, men interessant ser den ud.
Ifølge et blogindlæg opfanger armbåndet signaler fra brugerens nervesystem. Teknologien kan simpelthen aflæse de neurale signaler, der sendes fra hjernen til hænderne og fortolke dem ved hjælp af såkaldt elektromyografi, EMG, der måler musklernes elektriske aktivitet.
Artiklen fortsætter efter annoncen

