Der er blot et par uger til Mercedes-Benz EQS præsenteres for verden og tyskerne er langsomt begyndt at dryppe informationer for at vække appetitten. Senest har de udgivet billeder af kabinen, hvor den kolossale Hyperscreen fuldstændigt dominerer. Med sine 141 centimeter i bredden strækker skærmen sig simpelthen fra dør til dør. Et ganske imponerende skue.
Hyperscreen, der blev præsenteret i starten af januar, bliver introduceret med EQS, men den er ikke standardudstyr. Tværtimod skal den tilkøbes som ekstraudstyr – og billig bliver den næppe.
Hyperscreen er på 56 tommer og består i virkeligheden af tre separate skærme og to turbine-inspirerede luftkanaler. Chaufføren har en 12,3 tommer skærm til overblik, forsædepassageren har sin egen 12,3 tommer skærm og så er der en 17,7 tommer skærm til instrumentering og underholdningssystem.
Artiklen fortsætter efter annoncen






