Mercedes-Benz planlægger at følge op på elbilerne EQC og EQV med den vigtige elektriske sedan EQS, som får både lang rækkevidde og meget ny teknologi. En af finesserne i bilen bliver en opdateret variant af infotainment-systemet MBUX med en helt ny type skærm-opsætning, der kaldes for Hyperscreen.
Hyperskærmen består af tre OLED-skærme, der til sammen danner en 56-tommer stor skærm, der strækker sig i hele bilens bredde. Fordelen ved at der er tre skærme er, at forsædepassageren får sin helt egen skærm.
Systemet skal også “lære” førerens ønsker ved hjælp af kunstig intelligens, så indholdet på skærmene tilpasses løbende. For eksempel vil skærmen i passagersiden være slukket, hvis der ikke sidder nogen på pladsen.
Artiklen fortsætter efter annoncen


