Euro NCAP har udgivet listen over de sikreste biler, der blev testet sidste år. Deriblandt de sikreste elbiler. Der blev testet i alt 33 bilmodeller og 22 af dem opnåede en topkarakter på fem stjerner.
Der var dog også nogen, der klarede sig virkelig skidt. Deriblandt elbilen Renault Zoe, der måtte køre fra testen uden en eneste stjerne og søsterbilen Dacia Spring, der måtte nøjes med en enkelt stjerne. I det hele taget havde Dacia det svært; ingen af de tre testede modeller fra det Renault-ejede mærke fik mere end to stjerner.
Til gengæld gik det rigtig godt for anden elbil, nemlig Mercedes-EQ EQS, der vandt i to kategorier. Den topper listen både over rene elbiler og over luksusbiler. I elbils-kategorien vandt den knebent over Polestar 2 og Skoda Enyaq iV.
Artiklen fortsætter efter annoncen

