Huawei vil åbenbart hæve indsatsen på kamerafronten, for at sikre, at de bliver på toppen. Mindst to af de kommende Huawei P50-modeller vil nemlig være udrustet med Sonys nye IMX800-sensor, der er den første 1-tommer store kamerasensor til mobiltelefoner. Tommelfingerreglen er, at jo større sensor, jo bedre teoretisk billedkvalitet.
Billedet herover er angiveligt Huawei P50, computertegnet af Waqar Khan, baseret på lækkede tekniske tegninger. De viser, at både P50 og P50 Pro vil få et pænt stort kamerahus med fire linser. P50 forventes at få en standard vidvinkel-linse, en ultravidvinkel og en telelinse (ikke periskop), mens P50 Pro vil have vidvinkel, periskop, ultravidvinkel og P50 Pro+ vil få vidvinkel, ultravidvinkel, telelinse, periskop og et 3D Time of Flight-kamera.
Det bliver sandsynligvis kun P50 Pro og P50 Pro+ der får den nye kæmpesensor, der i øvrigt er efterfølger til IMX700, der er standardsensor i P40-serien.
Artiklen fortsætter efter annoncen


