Det kan godt være at Huaweis nye topmodel, Huawei P50 Pro, er en mangelfuld smartphone. Men den kan bryste sig af, at bære rundt på verdens p.t. bedste mobilkamera. I hvert fald ifølge de anerkendte testere hos DxOMark, der har sendt P50 Pro direkte ind på listens førsteplads. I øvrigt en liste, hvor man skal kigge langt efter modeller fra både Apple og Samsung.
Hovedkameraet på P50 Pro er blevet tildelt 144 point, hvilket er bare ét point mere end Xiaomi Mi 11 Ultra. Samtidig har selfiekameraet på fronten fået 106 point, hvilet også er den højeste score, DxOMark har givet. Det må siges at være ret imponerende.
Huawei P50 Pro roses i særdeledeshed for evnen til at at undgå støj på billederne, hvidbalancen og evnen til at gengive mange farver under alle forhold, ude som inde. Også kameraets zoom får rosende ord med på vejen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

