Teknologi

iPhone 12 får Apples regnskab til at slå alle rekorder

Takket være iPhone 12-serien formåede Apple at sætte nye rekorder. Både omsætning og indtægter blev fordoblet i forhold til året før.

App Store-skat
Tim Cook har god grund til at smile ...

Et nyt kvartalsregnskab, en ny rekord. Apple fremlagde i nat, dansk tid, sit kvartalsregnskab for månederne januar til og med marts – og det overgår forventningerne på alle parametre. Særlig salget af iPhones skiller sig ud, da Apple har solgt telefoner for næsten 40 milliarder kroner mere end forventet.

I alt omsatte Apple for svimlende 549 milliarder kroner i årets første tre måneder. Det blev da også til en indtægt på 145 milliarder kroner – hvilket er mere end en fordobling af resultatet fra samme periode sidste år. Det er Apples bedste resultat i perioden nogenside.

Under regnskabsfremlæggelse fortalte Apple-chef Tim Cook, at den ‘almindelige’ iPhone 12 er den mest populære model af alle 12’erne, men at Pro-modellen også er “meget stærkt sælgende”.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er dog ikke bare iPhone-salget, der har oplevet fremgang. Det er over hele linjen. Cook fortalte, at der aldrig er blevet solgt så mange Mac-computere i et kvartal, som i det seneste. Det er knapt 33 procent højere end forventet og skyldes med stor sandsynlighed den nye computere med M1-chip.

Tim Cook kunne også oplyse, at Apple nu har 660 millioner betalende abonnenter på sine platforme som Apple TV+ og Apple Music.

MERE OM SAMME EMNE:

Som sædvanlig fortæller Apple ikke præcis hvor mange enheder, der bliver solgt, men udelukkende omsætningen på de forskellige forretningsområder. Her er en oversigt over årets første tre måneder (som i Apple-terminologi hedder andet kvartal):

  • iPhone (47,94 mia. dollars) (stigning på 65%*) 
  • Mac-computere (9,1 mia. dollars) (stigning på 70%*)
  • iPad (7.81 mia. dollars) (stigning på 79%*)
  • Wearables og tilbehør (7,84 mia. dollars) (stigning på 24%*)
  • Tjenester (16,9 mia. dollars) (stigning på 26%*)
    * I forhold til samme periode sidste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.