×
GadgetsTophistorie

iPhone truer Samsung på hjemmebanen

Samsungs overskud er faldet med 95 procent. Samtidig svigter yngre sydkoreanere i stigende grad Samsung til fordel for iPhone.

Samsung har tidligere i denne uge lanceret nye foldbare telefoner, smartwatches med mere. Og forhåbentlig kan de være med til at rette op på et mildest talt horribelt regnskabskvartal, hvor salget faldt med 22 procent, og overskuddet faldt 95 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år. Fra 74,46 til 3,54 milliarder.

Det er selskabets værste overskudsgrad for kvartalet siden 2009, hvor finanskrisen stadig klemte økonomien.

Derfor kan Samsung heller ikke se gennem fingre med en ny Gallup-undersøgelse. Den viser, at yngre sydkoreanere i stigende grad svigter Galaxy-telefonerne til fordel for ærkerivalen iPhone.

Traditionelt har Samsung haft et godt tag på hjemmebanen. Hjemlandet er et af de lande, hvor den sydkoreanske gigant sælger flest telefoner.

Blandt sydkoreanere over 40 år er iPhone nærmest en sjældenhed. Men blandt de 18-29 årige har hele 68 procent en iPhone i lommen. Som grafen nedenfor viser, så lader Galaxy-telefonerne til at blive mere populære, jo ældre man er.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.