Apples kvartalsregnskab overgik endnu en gang analytikernes forventninger. Med en samlet omsætning på 85,8 mia. dollars blev det det bedste tredje kvartal nogensinde i Apple-historien. Godt hjulpet på vej af de første nye iPads i flere år.
Det gik nemlig en lille smule tilbage for iPhone (0,9 procent) i forhold til samme kvartal sidste år og for wearables, der dækker Apple Watch og hovedtelefoner.
Til gengæld var der som sagt fremgang i salget af iPads, der steg fra 5,8 mia. dollars i tredje kvartal sidste år til 7,2 mia. dollars i år. En stigning på 23 procent. Også salget af Mac-computere steg en smule – fra 6,8 mia. dollars til 7 mia. dollars.
Artiklen fortsætter efter annoncen

