Lige i tide til det store Unpacked-event i august vil Samsung gøre det nemmere for brugerne at skifte mellem forskellige smartphone-mærker og operativsystemer. Derfor lancerer Samsung Electronics Nordic en række Smart Switch-initiativer, der skal gøre skiftet til en Samsung-telefon langt nemmere end tidligere. Blandt produkterne finder man webapplikationen iTest, Switching hotlines og Switching Kit.
– Vores data viser, at mange udskifter sin smartphone i sommerperioden. Samtidig ved vi fra kundeundersøgelser, at mange er interesserede i en Samsung-telefon, men ikke tør at tage skridtet til at skifte fra en anden producent til en Samsung-telefon, fortæller Claus Holm, der er landechef for Samsung i Danmark.
Det er blandt andet frygten for at miste kontakter, fotos og data fra den nuværende telefon, der er årsag til at man holder fast i sit nuværende smartphonemærke, fortæller han videre.
Artiklen fortsætter efter annoncen

