Det er næsten lige som at få lommepenge for at rydde op på værelset, men satsen er nok lidt højere. Til gengæld er chancen for at få dem mindre. Litterlotto er en ny app, der skal lokke os til at rydde op i skraldet på gaderne. Det gøres ved at udlodde en række præmier hver måned – herunder en jackpot på op mod 85.000 kroner.
Og for at kunne deltage i lodtrækningen? Du skal bare smide enkelt stykke skrald i skraldespanden.
LitterLotto kommer både til iOS og Android og Danmark er det første land, hvor der udloddes pengepræmier for indsatsen. Med app’en tager man et billede af sit skrald, når man smider det ud, og man kan med det samme se, om der er gevinst eller ej. Uanset hvad deltager du i den månedlige jackpot-pulje.
Artiklen fortsætter efter annoncen

