Nej, det er ikke Honda e, du ser på billedet ovenfor, men derimod Volkswagens vision om en elbil i miniklassen. Der har længe gået rygter om, at Volkswagen brygger på en elektrisk minibil, men nu viser tyskerne for første gang, hvordan de forestiller sig, at den kan ud.
I forbindelse med bilmessen i München har de præsenteret denne kompakte crossover konceptbil, der er døbt ID.Life. Samtidig lover tyskerne, at ID.-familien udvides med en model i minibilssegmentet i 2025. Den forventes at få en startpris på cirka 20.000 euro. Altså næsten halv pris af ID.3, der starter ved 35.000 euro.
“ID.Life er vores vision om den næste generation af elbiler udviklet med fokus på mobilitet i det urbane miljø. Konceptbilen giver en forsmag på en ID.-model i minibilsegmentet i prisklassen omkring de 20.000 euro, som vi forventer at introducere 2025. Vi ønsker at gøre elektrisk mobilitet tilgængelig for endnu flere mennesker, ”siger Ralf Brandstätter, administrerende direktør for Volkswagen, i en pressemeddelelse.
Artiklen fortsætter efter annoncen






