Volkswagens salgsdirektør, Martin Sander, understreger i et interview med Automobilwoche, at de skærpede CO2-krav, der træder i kraft til nytår, vil kræve en markant stigning i salget af elektriske biler. Målet er en andel på 20-25 procent og prisen bliver et væsentligt parameter for at nå målet.
Sander siger, at kunderne ikke har flere penge at bruge, bare fordi bilen er elektrisk. Elbiler skal derfor gøres mere overkommelige for at forblive konkurrencedygtige.
– Mange kunder har et fast budget med en specifik sum til en bil, uanset om de køber eller leaser den. Hvis der ikke findes en elbil inden for det budget, vil kunden uundgåeligt vælge en bil med forbrændingsmotor, siger Sander til Automobilwoche.
Artiklen fortsætter efter annoncen

