Ifølge et nyt rygte, kan Samsung Galaxy Tab S8 Ultra gå hen og blive en af de største tablets på markedet, med en 14,6″ OLED-skærm.
Samsung Galaxy Tab S8-serien skulle egentlig blive lanceret i år, men flere kilder gætter på, at lanceringen er blevet udskudt til starten af næste år, grundet den globale chipmangel. Galaxy Tab S8-serien forventes desuden at få en Snapdragon 898-chip, samt 45W opladning. Læs mere om dette her: Samsung Galaxy Tab S8 får Snapdragon 898-chip og 45W hurtigladning.
Nye rygter peger desuden på, at topmodellen i Galaxy Tab S8-serien, Galaxy Tab S8 Ultra, får en stor OLED-skærm på hele 14,6″. Skærmopløsningen er på 2960×1848 pixels, hvilket ikke helt er oppe på 4K-niveau, men måske hvad man kunne kalde 3K. En opdateringsfrekvens på 120Hz forventes at blive en realitet på alle tre modeller. Rygtet stammer fra Ice Universe på Twitter, som også hævder, at Tab S8 Ultra har et batteri på hele 11.500-12.000 mAh.
Artiklen fortsætter efter annoncen


