Philips har siddet relativt alene på det brede marked for intelligent belysning, men nu er IKEA klar til at gå i kødet på hollænderne, med et koncept, der ligner en ren kopi af Hue – bare billigere, naturligvis. IKEA Trådfri hedder kollektionen, der rammer hylderne i starten af april.
IKEA Trådfri består af LED-pærer, -lyspaneler og -døre, samt lysdæmper, bevægelsessensor og en app, der gør det muligt at justere lysets temperatur og styrke fra en smartphone. Man kan også forudindstille lysstemninger og designe sit eget lys samt indstille lyset til at slukke eller tænde på bestemte tidspunkter.
Det er, med andre ord, temmelig identisk med Hue-systemet fra Philips.
Artiklen fortsætter efter annoncen

