Mandag var det 22 år siden Steve Jobs præsenterede den første iPod, med ordene “a thousand songs in your pocket”. Det var dengang MP3-afspillere stadig var sjældne og musik primært blev distribueret på blanke CD-skiver. Det var den lille afspiller i høj grad med til at ændre.
iPod’en blev også Apples første store salgsssucces efter at Steve Jobs vendte tilbage til selskabet. Ja, det var faktisk Apples største succes nogensinde – indtil nogen i selskabet fik den geniale ide at lave en mobiltelefon …
Den første iPod havde bare fem gigabyte harddisk (ja, mekanisk harddisk) og kostede et par tusinde kroner. Den var bundet til Apples eget system og krævede, at man havde en Mac-computer for at kunne overføre musiknumre til den. Først året efter kom iTunes til Windows og åbnede iPod’en for alle.
Artiklen fortsætter efter annoncen



