Der var engang, hvor iPod’en var Apples storsællert og fik både nænsom behandling og masser af opdateringer. Men det var dengang – inden iPhone så dagens lys. I dag er der bare en model tilbage og det er fire år siden at den sidst fik opmærksomhed. Altså indtil i dag forstås. For Apple har netop udsendt en ny iPod touch med den hurtige(re) A10 Fusion-processor.
Men det er nu ikke fordi Apple just har forkælet sin iPod touch. A10-processoren er den mindst potente af Apples processorer, der stadig er i produktion. Den blev introduceret i iPhone 7 og bruges i dag kun i den billigste iPad. Og så i iPod touch anno 2019. Processoren er cirka halvt så hurtig som de A12-processorer som de nyeste iPhones er bestykket med.
A10-processoren gør det, trods alt, muligt at benytte Augmented Reality og gruppe-Facetime på iPod’en.
Artiklen fortsætter efter annoncen

