I dag har Canon løftet sløret for dets første smartkamera. PowerShot PX er et lille, brugervenligt kamera, som automatisk kan tage højkvalitets-billeder med 11,7 megapixel opløsning og optage i 60p Full HD-video.
Når det bærbare PowerShot PX er tændt, kan det placeres hvor som helst i hjemmet for at tage spontane billeder af hverdagen. Og aktiverer man den indbyggede stemmestyring, får man håndfri kontrol til at tage stillbilleder og dynamiske videoer.
“Kameraet følger alle handlinger og tager billeder på en smart måde for at fange naturlige udtryk og reaktioner,” skriver Canon i pressemeddelelsen. PowerShot PX har intelligente ansigtsgenkendelsesfunktioner, der automatisk søger efter motiver, så man kan være sikker på ikke at gå glip af et øjeblik.
Artiklen fortsætter efter annoncen


