Yousee har i løbet af efteråret varslet prisstigninger over hele linjen, med virkning fra årsskiftet til 2022. Men nu står det klart, at nogle kunder kan se frem til endnu større prisstigninger end de først udmeldte beløb, fortæller flatpanels.dk.
I starten af oktober meldte Yousee ud, at omkring 80 procent af selskabets tv-kunder stod til prisstigninger på mellem 10-40 procent. Men de resterende 20 procent risikerer altså en endnu højere regning fra årsskiftet.
Et varslingsbrev fra Yousee, som flatpanels.dk har fået fingrene i, viser, at en andel af disse kunder kan opleve prisstigninger på op til 69 kroner om måneden. Det er typisk kunder som har opnået en form for rabat ved at modtage tv-signalet gennem en antenne- eller boligforening.
Artiklen fortsætter efter annoncen

