Har man glemt, at julen nærmer sig, bliver man mindet om det, når den årlige Apple julevideo ankommer i de sidste dage af november. Årets variant er netop landet, den hedder Saving Simon og er angiveligt filmet helt og holdent på en iPhone 13 Pro.
Allerede under præsentationen af iPhone 13-familien blev 13 Pro og Pro Max kørt i stilling som “Hollywood-værdige” videokameraer – og nu følges ordene altså op med handling.
Den tre minutter lange julevideo er instrueret af Ivan Reitman, der blandt andet instruerede Ghost Busters i 1984. Han har fået hjælp af sønnen Jason Reitman, der er bedst kendt for at instruere Juno i 2007, men også har stået bag den nye Ghostbusters: Afterlife.
Artiklen fortsætter efter annoncen

