Elbiler

BMWs battericeller er ikke gode nok – endnu

BMW går mod strømmen. Tyskerne vil ikke producere deres egne battericeller før teknologien har udviklet sig.

battericeller
BMW Gen5 batteri til BMW iX3 (foto: BMW)

BMWs egne battericeller er ikke gode nok. Endnu. Derfor har den tyske gigant besluttet, at produktionen af batterier ikke skal opskaleres før teknologien er blevet forbedret. Det rapporterer Autonews Europa. I stedet vil BMW købe sine batterier fra Northvolt, CATL og Samsung.

BMW har ellers opført sit eget pilotanlæg til battericeller, men vurderer, at den førnævnte trio vil kunne dække virksomhedens behov for batterier i de næste par år.

Ifølge BMWs økonomidirektør, Nicolas Peters, vil bilproducenten ikke forhaste deres opskalering af egen celleproduktion. I stedet vil de investere i batteriudvikling hos forskellige partnere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mister kontrollen

Det er ellers vigtigt for mange elbilsproducenter at få fuld kontrol over batteriproduktionen, der er en af køretøjernes vigtigste komponenter. Derfor har eksempelvis Mercedes meddelt, at de hiver produktionen tilbage. Fra 2024 skal battericellerne til Mercedes biler fremstilles af Automotive Cells Company, som Mercedes ejer sammen med Stellantis og Total.

Stellantis tæller bilmærker som Alfa Romeo, Citroën, Fiat, Opel og Peugeot.

Også Volkswagen har med ejerskabet i svenske Northvolt øget deres egenkontrol med batteriproduktionen.

Fordobler salget

MERE OM SAMME EMNE:

BMW var en af de elektriske frontløbere med i3-modellen, men har siden mistet momentum til konkurrenterne. Ifølge Nicolas Peter er overgangen til elbiler gået hurtigere end hidtil antaget for 2-3 år siden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han fortæller, at BMW har fordoblet salget af elbiler i løbet af det seneste år.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.